Bitcoin Kurs i DKK og USD – BTC/DKK

Her kan du finde den live-opdaterede Bitcoin kurs og priser på forskellige crypto coins

Leder du efter kursen på Bitcoin (BTC) i danske kroner? Så kan du finde den nedenunder her, liveopdateret med prisen både i Danske kroner (DKK) og i amerikanske dollars (USD):



Hvordan køber jeg Bitcoin?

Der er basalt set tre forskellige måder du kan købe Bitcoins på:

1) Køb med dit almindelige debet/kreditkort

Købe dem med debetkort, kreditkort på fx Coinbase, som er en meget brugt Bitcoin Exchange.
Denne er god for nybegyndere, og hvis man køber for små beløb for at komme i gang. Ulempen er at deres gebyrer kan være lidt høje hvis man køber større beløb.

2) Køb med bankoverførsel

Købe dem via Kraken.com, som kun modtager bankoverførsel (SEPA og andre overførselstyper). Fordelen er at de er billigere på gebyrer end Coinbase. Bankoverførsel kan tage nogen dage, alt efter hvad tid på dagen du overfører, så hvis du vil ind og handle Bitcoin lige nu, så er Coinbase nok en bedre mulighed med debet/kreditkort betaling. Kraken er heller ikke ligefrem den nemmeste Crypto Exchange at komme igang med.

3) Køb af andre personer der har Bitcoin

Købe Bitcoin af andre personer og betale med bankoverførsel, Mobile Pay eller kontant. Den her skal du være meget opmærksom på. Der er en del uærlige mennesker, som har snydt mange gennem tiden, ved enten ikke at overføre pengene, eller ikke at sende Bitcoins’ene, så gør kun det her med folk du stoler på, og hvor du er 100% sikker på at det ikke er en der udgiver sig for en du kender.

Hvad er Bitcoin?

Bitcoin er en form for digital valuta, der skabes og opbevares rent elektronisk. Der findes altså ingen fysiske Bitcoins. Der er ingen nationalbank der står bag den, ligesom der fx ville være ved den danske kroner eller den amerikanske dollar.
Bitcoin er det første eksempel på en voksende kategori af penge kendt som cryptocurrency.

Se de to videoer nedenfor så du kan få mere en fornemmelse for hvad Bitcoin, mining osv. går ud på:

Hvad gør Bitcoin anderledes end normale valutaer?

Bitcoin kan bruges til at købe ting elektronisk. I den forstand kan det sidesættes med danske kroner, Euro, amerikanske dollars osv. som også handles digitalt.
Men Bitcoins vigtigste kendetegn og de ting, der gør den anderledes end ‘normale’ penge, er, at det er decentraliseret. Ingen enkelt institution kontrollerer Bitcoin-netværket. Dette er også årsagen til at Bitcoin og andre crypto valutaer har fået så meget success de seneste par år. I Danmark har vi en god nationalbank, rimelig stabile banker osv. men i mange andre lande er den tillid ikke-eksisterende. Et eksempel er Argentina, som devaluerede deres Pesos, og gjorde mange mennesker fattige på grund af dette. Derfor ser mange det som en fordel af have deres værdier i en valuta, som ikke er styret af en bank.

Hvem skabte Bitcoin?

En softwareudvikler kaldet Satoshi Nakamoto lavede grundlaget for Bitcoin, som var et elektronisk betalingssystem baseret på matematiske beviser. Ideen var at fremstille en valuta, der var uafhængig af en central myndighed, der kunne overføres elektronisk, mere eller mindre øjeblikkeligt, med meget lave transaktionsgebyrer.

Hvem trykker Bitcoins?

Ingen. Bitcoin er en valuta der trykkes fysisk på sedler af en nationalbank. Bitcoin står ikke til ansvar overfor nogen, og følger sine egne regler. Der er et begrænset antal Bitcoins tilgængelige – omkring 21 millioner, hvilket er en klar modsætning til nationale valutaer, hvor nationalbanken blot kan vælge at trykke flere sedler for at betale for statsgæld, hvilket devaluerer valutaen, og dermed værdien af dine penge.

I stedet er Bitcoin et digitalt fællesskab af personer, som alle kan deltage i. Bitcoins ‘udvindes’, ved hjælp af computerkraft i et distribueret netværk, også kaldet ‘Bitcoin mining’. Bitcoin minere (computere) løser meget simplificeret et matematisk regnestykke, og gennem denne proces behandles og godkendes transaktioner i netværket. Som en tak for hjælpen for at sørge for at transaktionerne kommer igennem netværket, får bitcoin mineren en andel af en Bitcoin, for hvert regnestykke der løses. På den måde er Bitcoin uafhængigt af bankerne, da det selv klarer alle transaktioner.

Er Bitcoin den eneste Cryptovaluta?

Nej – der eksisterer p.t. over 1200 forskellige cryptovalutaer, hvor Ethereum og Bitcoin Cash p.t. er de mest handlede valutaer udover Bitcoin.

Hvordan har prisen på Bitcoin udviklet sig historisk?

Grafen nedenfor illustrerer udviklingen i Bitcoins pris siden 2013. Prisen er i US Dollars.

Prisen stiger eksponentielt i 2017, og det vil den forhåbentlig blive ved med i noget tid! 🙂 Den er dog meget volatil, så man skal tænke sig om inden man investerer penge i det.

Bitcoin pris - Historisk kursudvikling

Hvor handler man med Bitcoins?

Der er mange ‘Exchanges’ som det hedder, hvor man kan handle med Bitcoins og de andre digitale valutaer.

Exchanges hvor man kan indsætte almindelige penge (fiat), og så handle Bitcoin m.fl.:

På nogen exchanges kan man overføre almindelige penge – også kaldet Fiat – og veksle disse til Bitcoin, Ethereum, Bitcoin Cash og mange andre ‘coins’ som er det man kalder de fleste af de digitale valutaer. Dette kan man gøre på Coinbase, Kraken.com og andre exchanges.

Exchanges hvor man kun kan handle cryptocoins men ikke indsætte almindelige (fiat) penge

Bittrex.com er vores egen favorit, da den er nem at bruge, der er en høj volumen af transaktioner og den har rigtig mange forskellige cryptocoins man kan handle. Til sammenligning har Kraken ikke specielt mange ‘Alt coins’ som basalt set er alle andre digitale valutaer, som ikke er Bitcoin. Det er specielt på nogen af de mindre handlede, eller lavt prissatte cryptocoins at man kan hive nogen gode gevinster hjem, hvis man køber på det rette tidspunkt, holder dem længe nok til at de stiger, og så for solgt dem på det rette tidspunkt. Derfor er det vigtigt at bruge en Exchange, hvor man har adgang til at handle disse.